Pædagogisk og didaktisk udvikling

I VIL udvikler og afprøver vi inkluderende undervisningsnære greb og praksisser, der fjerner barrierer for læring og deltagelse. Målgruppen er især studerende med funktionsnedsættelser, men rummer fx også dem, der har sammenlignelige udfordringer, men ikke er koblet på eksisterende støttestrukturer. Indsatserne sigter mod “mindste-middel”-løsninger, der realistisk kan tages i anvendelse af uddannelserne i fx planlægning, undervisning, feedback og eksamen. I VIL co-designer vi altid vores indsatser med repræsentanter fra den konkrete udviklingskontekst – især ledere, undervisere og studerende – og søger altid at forankre indsatserne solidt  i uddannelsernes eksisterende strukturer.

Indsatser rettet mod studerende

Vi udvikler og afprøver målrettede interventioner, der styrker studerende med funktionsnedsættelsers tilhør og studieengagement uden at være stigmatiserende og unødigt individualiserende. Konkret arbejder vi bl.a. med evidensbaserede social belonging-interventioner baseret på Stanford-forskning, hvor vi tilpasser metoden til en dansk kontekst og udvikler varianter målrettet studerende med funktionsnedsættelser. Hvor det giver mening, arbejder vi for at løfte noget af det centrale tankegods fra disse interventioner ud i andre tilbud, som fx e-læringskurser i forbindelse med overgange i uddannelsen.

Støttegiverfaglighed

VIL arbejder for at opbygge, kvalificere og udbrede en fælles støttegiverfaglighed, sådan at individuel kompensation i SPS-regi ikke bidrager unødigt til marginalisering og psykologisering blandt studerende med funktionsnedsættelser. Centralt for VIL’s arbejde med området er en transdiagnostisk, almenpsykologisk tilgang, hvor vi tager udgangspunkt i studerendes konkrete udfordringer i mødet med deres studie samt deres tilhør. Arbejdet er foranlediget af den kommende hjemtagning af SPS til universiteterne, som har aktualiseret et allerede eksisterende behov på tværs af hele den videregående uddannelsessektor. Derfor har VIL som målsætning at udvikle og formulere fagligheden, sådan at den kan tilbydes til støttegivere på tværs af alle institutioner i sektoren.

Læs mere...

I dette dokument finder du mere information om det strategiske grundlag for VIL's arbejde: