KURSUS: Opkvalificering af studerende i peer-roller

Tutorer, mentorer og studentervejledere spiller på mange uddannelser en central rolle, når det kommer til at byde nye studerende velkommen. Og ikke mindst at støtte dem i overgangen til studielivet.

De studerende i peer-rollerne skal derfor være klædt godt på – både fagligt og menneskeligt. Og netop denne indsats kan SRG’s opkvalificeringskurser hjælpe med at styrke.  

Kurset varer mellem tre og seks timer og kombinerer vidensoplæg, øvelser og refleksion. Deltagerne opnår indsigt i studielivets trivselsudfordringer, får redskaber til at spotte og reagere på mistrivsel og lærer, hvordan de som kulturskabere kan fremme trygge og inkluderende studiemiljøer. Der arbejdes med konkrete redskaber til samtale og gruppefacilitering, refleksion over rolle og ansvar, og ikke mindst hvordan man passer på sig selv i rollen som mentor eller tutor.

Kurset udbydes to gange om året, tilpasses både sommer- og vinterstart og kan afholdes fysisk eller online. Som opfølgning tilbydes faglig sparring midt i semesteret, hvor deltagerne får mulighed for at dele erfaringer og få sparring på konkrete situationer fra deres praksis.

Vi har gode erfaringer med at samle peer-repræsentanter på tværs af uddannelser og roller – det giver nye perspektiver, styrker fællesskabet og skaber sammenhæng i de eksisterende indsatser.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til ovenstående eller er interesseret i en skræddersyet løsning til din uddannelse, er du velkommen til at kontakte nedenstående ansvarlige rådgiver eller afdelingsleder.