How to Study

Studiestartkursus

How to Study er et digitalt kursus til alle nye studerende i ugerne op til og i studiestarten. Kurset hjælper studerende til at møde de ting, der er svære for dem i overgangen til at være studerende på en videregående uddannelse.

Studiestartkurset er gratis og kan tilpasses og integreres i uddannelsernes eksisterende intro-indsatser. Mere end 20.000 nystartede studerende på videregående uddannelser får hvert år glæde af SRG’s studiestartkursus.

How to Study findes på dansk og engelsk.

Gå til How to Study

Try How to Study

 

StudielivPLUS / StudyLifePLUS

Studiestart- og studietidskursus

StudielivPLUS er målrettet studerende, der oplever udfordringer med motivation, energi, fokus, hukommelse eller at indgå i sociale og faglige fællesskaber.

Den studerende kan selv vælge, hvilke dele af kurset, der er relevante at dykke ned i. I kurset møder man andre studerende, som deler ud af deres erfaringer med det, der kan være svært.

De forskellige moduler kan hjælpe med at udvikle mestringsstrategier og opnå et styrket tilhørsforhold på studiet. Med andre ord kan studerende bruge kurset til at finde deres egen måde at studere på – også når der er noget, som er ekstra svært.

StudielivPLUS findes på dansk og engelsk.

Gå til StudielivPLUS 

Try StudyLifePLUS

 

TutorPLUS

Kursus for tutorer

Mange studerende vil gerne bidrage til at give nye studerende en god studiestart, fordi de husker, hvor vigtigt det er at blive taget godt imod og hjulpet til at afkode kulturen på studiet.

TutorPLUS hjælper tutorerne med at skabe en inkluderende studiestart med aktiviteter, der er trygge for alle. Kurset har mange hjælpsomme tips til, hvordan tutorer kan værne om deres egne og de nye studerendes grænser, så starten på studiet bliver en god oplevelse for alle.

Vær med til at give de nye studerende en god start på uddannelsen – brug TutorPLUS til at forberede dig på rollen som tutor og lægge planerne for en god og inkluderende studiestart.

TutorPLUS findes på dansk.

Gå til TutorPLUS

 

Hør mere om SRG's digitale kurser

Hør mere eller få hjælp til at komme i gang med kurserne ved at kontakte rådgiver Søren Steen Poulsen.