Flertalsmisforståelser

Der er meget på spil i overgangen fra elev på en ungdomsuddannelse til studerende på en videregående uddannelse. Ganske almindelige situationer kan få den studerende til ikke at opleve tilhørsforhold til studiet. Fx feedback fra en underviser, en kritisk diskussion med en medstuderende eller en frokost uden selskab, kan blive oplevet som bevis på, at man ikke hører til.

Følelsen af manglende tilhør giver mange studerende tanker som: ”Alle andre kan finde ud af det, bare ikke mig”, ”de andre passer bedre ind”, ”de andre er klogere end mig” og ”alle andre har fået venner…”. Tanker, som vi kalder flertalsmisforståelser.

Fører til uhensigtsmæssige studiestrategier

Flertalsmisforståelser er paradoksale og problematiske. Både fordi så mange studerende tror, de er alene om noget, som de reelt deler med flertallet – heraf navnet. Og fordi flertalsmisforståelser fører til uhensigtsmæssige studiestrategier. Den studerende bliver optaget af, om det, de gør, er rigtigt eller forkert. Frem for at have en mere procesorienteret indstilling til læring, hvor de tør – og risikerer – at lave fejl og få kritik, der kan drive deres læring.

Netop flertalsmisforståelserne og oplevelsen af at stå alene med de kritiske tanker har man i amerikansk uddannelsesforskning udviklet meget effektive interventioner til. Disse interventioner har Studenterrådgivningen tilpasset en dansk uddannelseskontekst.

Sådan foregår social belonging interventionerne

• De studerende er en aktiv del af interventionen
  De nye studerende præsenteres for typiske udfordringer af ældre studerende. De ældre studerende deler ligeledes, hvordan de over tid håndterede udfordringerne. Herefter reflekterer de studerende individuelt i to korte skriveøvelser over det genkendelige i de ældre studerendes fortællinger. Og de giver til slut deres egne anbefalinger til kommende studerende.
  
  
• Saying-is-believing-metoden
  Metoden er virksom, fordi deltagerne på denne måde giver budskabet videre til de kommende nye studerende ved at skrive om det, de lige har lært til de kommende nye studerende på uddannelsen. Dermed bliver de studerende i en og samme proces aktive hjælpere for andre og sig selv i lignende situationer fremover.

 Sådan udvikler vi social belonging interventionen

• Indledende møde med studieledelse.
• Udvalgte kontaktpersoner fra uddannelsen hjælper med at rekruttere et repræsentativt udvalg på cirka 10 studerende.
• Gruppen af studerende interviewes af VIL’s socialpsykologer om deres tilhørsoplevelser i studiestarten.
• Baseret på disse interviews sammensætter VIL en uddannelsesspecifik intervention med 10 korte fortællinger.
• Når interventionen er klar, kan den gennemføres af uddannelsen selv med deltagelse af 1. eller 2. semester studerende og kan gives til hele årgangen på en uddannelse.

Interventionen følger de forskningskriterier, som på andre tilsvarende uddannelser, har medført signifikante positive effekter på såvel generel trivsel og deltagernes studieadfærd.

Når man på et studie én gang har fået udarbejdet en social belonging intervention, kan den bruges igen over for kommende årgange af studerende på samme uddannelse. Studenterrådgivningen instruerer og superviserer uddannelsen hele vejen gennem processen.

Vi udarbejder typisk interventionen henover ét semester, så den kan gennemføres i begyndelsen af det følgende semester. 

Prisen for en færdig og gennemført social belonging intervention er 100.000 kr.