Peer-to-peer indsats med fokus på at styrke overgangen fra studie til job.
Unge med funktionsnedsættelser har fortsat markant lavere beskæftigelse end andre dimittender. I samarbejde med ’Videnscenter om handicap’ er vi derfor i gang med at udvikle en fagspecifik peer-to-peer indsats, hvor studerende og dimittender organiseres i netværksgrupper. Det vil foregå i samarbejde med relevante fagforeninger og a-kasser. Målet er at styrke deltagernes viden om arbejdsmarkedet, deres sociale netværk og deres tro på egne evner i overgangen fra studie til job.