Inkluderende læringsmiljøer som en forebyggende og strukturel indsats.
Vi vil gentænke, hvordan viden om studerende med funktionsnedsættelser – særligt dem, der modtager SPS – kan anvendes til at styrke læringsmiljøer på et strukturelt plan. Hvor SPS traditionelt har handlet om individuel kompensation, ønsker vi med feedbackloopet at identificere mønstre i de udfordringer, SPS-studerende møder. De vil kunne bruges som afsæt for en mere forebyggende og inkluderende praksis. Vi samarbejder med og følger en udvalgt institution med henblik på at tage lære ved, hvordan institutionen arbejder med at bevæge sig fra en individuelt kompenserende tilgang mod en mere forebyggende og strukturel indsats. VIL vil opsamle og formidle erfaringerne, så de kan tages i anvendelse og videreudvikles af andre institutioner ved videregående uddannelser.